Velkommen til

Stå stærkere i livet med en fast meditationspraksis.
Lær teknikken Primordial Sound Meditation fra Chopra.

Namasté.

Primordial Sound meditation

Bæredygtig i væren

Føler du dig træt, følelsesmæssigt udfordret og presset af hverdagens stress? Nutidens levevis stiller store krav til det enkelte menneske, og det er svært ikke at blive overvældet af et højt aktivitetsniveau, negative følelser, samt store forventninger til os selv og fra omverdenen. Det er derfor min ambition at styrke det enkelte menneske via en regelmæssig meditationspraksis. Meditation er et naturligt redskab der bruges til at genskabe kroppens egen balance, og en daglig praksis er nøglen til fornyet energi, glæde og kreativitet. Det er samtidig en rejse til større følelsesmæssig frihed, og en rejse ind i os selv, som styrker både livskvalitet og bevidsthed. Med andre ord, det bæredygtige menneske i væren – og ikke i handling.

Meditationsforløb

Et meditationsforløb henvender sig til dig som er motiveret for en fast meditationspraksis. Det betyder ikke noget om du i forvejen har kendskab til meditation, eller om du har erfaringer fra andre teknikker. Jeg klæder dig på fra start til slut, med en teknik som virker! Et meditationsforløb foregår over fire moduler, og er en god blanding af formidling, praktik og dialog. På modulerne bliver du grundigt introduceret til meditation som helhed, samt praktikken omkring dét at meditere. Desuden bliver du tildelt dit mantra ved en traditionel og symbolsk ceremoni. Det er muligt at tage et forløb alene, eller som gruppe. Uanset valget, er succeskriteriet en etableret, passende og regelmæssig meditationspraksis.

Ancient wisdom for a modern world

Primordial Sound Meditation

Med udspring i den gamle indiske lærde, blev Primordial Sound Meditation udviklet af Chopra Center tilbage i 90érne.  Det er en traditionel meditationsteknik som kendetegner sig særligt på ophavet af mantraerne. Primordial Sound Meditation mantraerne er forankret i naturens mest fundamentale lyde, og beregnes ud fra gamle vediske matematiske regler og dine fødselsdata. Derfor får du i Primordial Sound Meditation tildelt dit eget personlige mantra, baseret på lige præcis den vibration universet havde, da du blev født. Det er dit ultimative redskab når du skal gå fra et aktivt til et stille sind. Og det bedste er, at Primordial Sound Meditation er en super let teknik som alle kan lære.

effektivitet i krop og sind

Stress bliver i stigende grad anset som værende en væsentlig medvirkende årsag til en række sygdomme. Og selvom meditation ikke er en kur i sig selv, viser forskning, at meditation har en positiv effekt på flere sundhedsmæssige udfordringer som stress, angst, forhøjet blodtryk m.m. Det er samtidig medvirkende til bedre relationer, indre ro, stærkere intuition og forbedret søvnmønster. Når vi praktiserer Primordial Sound Meditation, forløser vi stress som over længere tid har ophobet sig i kroppen. Vores krop og sind begynder derfor at fungere med størst mulig effektivitet, hvilket har indflydelse på vores generelle sundhed, vitalitet og glæde.

"OM" - The universal sound of creation

Meditationslærer Tifany Kofoed

Det var en  tilbagevendende nysgerrighed som kickstartede min personlige meditationsrejse med Transcendental Meditation, senere Primordial Sound Meditation. En rejse som har ændret mit liv markant, i en positiv retning. Opdagelsen af den enorme effekt meditationen havde på mig, motiverede mig hurtigt til en certificering som meditationslærer.  Primo 2022 kom certifikatet i hus, og jeg er nu klar til at formidle en autentisk og gennemprøvet meditationsteknik.

© Copyright 2023 Kofoedmeditation | CVR. 32403352